Om Andrik

Andrik bryghus blev startet i 2003, som et af de første ti mikrobryggerier herhjemme. Med en årsproduktion på under 3.000 liter øl er Andrik, der ligger i Bringstrup ved Ringsted, et vaskeægte dansk mikrobryggeri.

 

Andrik Mikrobryggeri startede i en længe på Anders Marcussens forældres virksomhed i udkanten af Tølløse. Det smukke bryghus i kobber har han købt i Atlanta i USA – gæringstanke og lagertanke er købt i England og det meste er elektronisk styret med temperaturmålere osv. På bryghuset kan han stort set lave alle øltyper, både overgærede og undergærede – eneste udtagelse er alkoholfrie øl og lambicøl (vildtgærede).

 

Brygmester Anders Mossing Marcussen er uddannet Brygmester fra den Skandinaviske bryggerhøjskole og lærte det praktiske håndværk på Thisted Bryghus. Da han havde færdiggjort brygmesteruddannelsen fik han job som farmaceut i et større medicinalfirma og begyndte herefter som så mange andre at brygge hjemme i køkkenet i fritiden.

Men drømmen om at lave den sublime friske øl i sit eget bryggeri lå hele tiden og lurede bagved, så da han fik økonomisk mulighed for det, købte han bryggeriet og indrettede det i en længe til sine forældres hus i Tølløse. Efterfølgende er bryggeriet rykket til Bringstrup vest for Ringsted.

Øl oplevelsen er unik da der kun er  brygget 500 liter af hver øl. Konceptet er ved hvert bryg at skabe en unik øl hvor der ikke er gået på kompromis med smagen. Der eksperimenteres med forskellige malt typer, humle sorter, gær stammer og krydderier. For optimal smags kvalitet er øllet hverken filtreret eller pasteuriseret. Friskheden sikres ved at opbevare øllet ved 5°C indtil det bliver leveret/serveret.

Navnet Andrik er de tre første bogstaver i Anders og hans hustru Rikke.

Velkommen til Andriks øl-univers
Brygmester Anders Mossing Marcussen

 

øl02

Skriv et svar